• Gyldendals omsætning falder - men driften er blevet forbedret

    ソース: BDK Finans / 23 8 2024 02:52:02   America/New_York

    Forlaget Gyldendal omsatte for 332,4 millioner kroner i første halvdel af 2024. Det er 6,4 millioner kroner mindre end i samme periode sidste år, viser halvårsregnskab fredag. Dog har Gyldendal forbedret driften og bundlinjen. Forlaget har i de første seks måneder haft et underskud efter skat på 5,4 millioner kroner mod et minus på 11,4 millioner i samme periode sidste. Det var forventeligt, lyder det i regnskabet. - Vi forsætter rejsen mod et stærkere Gyldendal ved at udvikle og investere i forretningen, mens vi løbende optimerer vores omkostninger og anlægsinvesteringer, siger direktør Hanne Salomonsen i regnskabet. - Det er tilfredsstillende at konstatere, at vores initiativer bidrager med de imødesete forbedringer, og regnskabet for 1. halvår 2024 lever samlet set op til vores forventninger. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/gyldendals-omsaetning-falder-men-driften-er-blevet-forbedret
シェアする